Til forsiden

Tilslutningsforløbet

 Denne manual beskriver hele forløbet, fra vi lægger kabel af ved dit skel, til du er endeligt installeret. For at dette forløb skal gå så nemt og hurtigt som muligt, beder vi dig læse følgende vejledning, og er du i tvivl, sidder vi klar ved telefonerne for at besvare dine spørgsmål.

Fiberkablet vil blive lagt klar ved skellet på din grund, når du anmoder om det.
Her graver vi vejen foran dit husHer ligger dit fiberkabel klar

Beslut dig for hvor fiberboksen og indvendige fordelingspanel skal sidde

For at få fibernettet ind i dit hus skal der monteres en fiberboks udvendigt på dit hus. Den skal sidde umiddelbart over soklen, og fra dette punkt bores et hul ind i huset. Herfra trækkes et kabel på maksimalt 5 meter hen til det punkt, hvor du ønsker, det indvendige fordelingspanel skal sidde. Det er fra det indvendige fordelingspanel, at du forbinder kabler fra TV, PC og telefoner. Du skal være opmærksom, på at det indvendige fordelingspanel skal kunne tilsluttes strøm og være let tilgængeligt. Målene for fiberboksen er 25x27x7cm (se billede næste side), og for det indvendige fordelingspanel 18x7x5 cm. Vi gør opmærksom på, at boksen skal sidde, hvor vi altid vil kunne komme til den. Det vil sige, at man f.eks. ikke må stable brænde foran boksen.

Grav en rende på din grund eller vi kan gøre det

Når du har besluttet dig for, hvor den udvendige fiberboks skal sidde, er du klar til at grave en rende på din grund.
 
Du kan påbegynde gravningen af rende, når fiberkablet ligger klar ved skellet på din grund. I renden lægger du et tomt plastic rør (tomrør), hvorefter vores installatør senere skubber fiberkablet i. Har du valgt selv at grave, skal du benytte denne gravevejledning. Når tomrøret er lagt ned i renden på din grund, er du klar til at få fiberboksen installeret.
 
Hvis du ikke selv ønsker at grave renden, kan du kontakte os for at få et prisoverslag fra vores entreprenør.
 
 

Aftal tidspunkt for installation af fiberboks

Du skal nu ringe til Marielyst Fibernet og arrangere tid for installation af den udvendige fiberboks og det indvendige fordelingspanel. Du ringer på telefon 54 16 12 10 i tidsrummet mandag til torsdag: kl. 9 - 16. Det er vigtigt, at du er hjemme ved installationen som varer ca. 2 timer. Hvis der er særlige forhold, som vi skal tage højde for, bedes du gøre opmærksom på det, når du arrangerer tidspunktet.
 
 

Åbn døren for vores installatør

Når vores installatør kommer, skal du være hjemme, og behjælpelig med at svare på hans spørgsmål således at fiberboks og fordelingspanel kommer til at sidde på den mest hensigtsmæssige måde for dig. Vores installatør vil lave den fysiske installation af fiberboks og fordelingspanel. Senere vil en fiberspecialist komme og klargøre fiber til endeligt brug, men her behøver du ikke at være hjemme. Umiddelbart herefter vil TV og Internet være klar til brug, mens telefoni kan tage lidt længere tid, hvis du har valgt at overflytte dit gamle nummer. Du vil få brev, når dine bestilte services er klar til brug.
 

Få hjælp

Som nævnt ovenfor kan du få hjælp til at trække indvendige kabler mod betaling. På samme måde kan vi hjælpe dig med at opsætte og indstille dine apparater, så det hele er helt klart til brug, når vores installatør forlader din bolig. Bestil disse tillægsydelser på Marielyst Fibernet på tlf. 54 16 12 10 i tidsrummet mandag til torsdag: kl. 9-16. Her kan du også få hjælp, hvis du har yderligere spørgsmål.
Marielyst Fibernet ApS | Marielyst Strandpark 3 | 4873 Væggerløse | Telefon: 54 16 12 10 | Fax: 54 16 13 10 | CVR: 28 30 33 19 | E-mail: fiber@marielystfibernet.dk
Alle priser på dette website er inkl. 25 % moms
Copyright © 2012 Marielyst Fibernet ApS | Login
marielystfibernet.dk | danskkabeltv.dk | yousee.dk